På landevejen til Australien

På landevejen til Australien

By | 2018-02-27T14:43:16+00:00 oktober 31st, 2017|Nyheder|0 Comments

Efter en følt uendelig tid af forberedelser er vi endelig på landevejen til Australien over Russland og Asien. Selvfølgelig skal også nogle færgeforbindelser vedtages, fordi helt uden vand kommer vi ikke igennem.

Vi vil køre gennem lande, som vi kun kender fra fjernsynet og gennem lande, som vi måske lige én gang har hørt navnet.

Vi skulle allerede tit se i google maps hvor det ene eller det andet land overhovedet ligger. Jeg skulle bare have bedre passet på i geografi.

Rusland, Kasachstan, Usbekistan, Kirgistan, Kina, Myanmar, Assam, Bhutan, Nepal, Indien, Bangladesch, Nagaland, Manipur, Myanmar, Laos, Vietnam, Cambodja, Thailand, Malaysia, Singapore, Indonesien, med Borneo, Jawa, Bali, Lombok, Sumbawa, Flores, Timor Leste, Darwin, Autralien.

Ruten er ca 45 til 50.000 km lang og som tidsrum har vi planlagt et år, men det kan variere meget. Man ved aldrig, hvilket land sig hvordan forandrer. Efter døden af kongen i Thailand var der et stop for udlandskekøretøje i landet. I mellemtiden er landet ”åben” igen, men kun for en Permit-gebyr på ca 4470kr. for et hvert køretøj.

Vi er sammen med guides, der har mange erfaringer og er allerede flere gange kørt igennem de lande, har vi en god følelse. Hvis man ville køre alene, har man brug for den dobbelte, hvis ikke tre gange så meget tid til at forberede ruten og så ville man ikke være sikker på, at man kan nå det. Om aftenen får vi mange informationer med en roadbook inkl. seværdigheder, som man godt kan se på ruten.

Vi får også en navigation med tilsvarende koordinater. Det vigtigste er det nye træffepunkt om aftenen. Vi kører ikke i kolonne, da nogle af os kan lide det, at allerede står op kl 5 om morgenen og rulle væk fra pladsen. Det følger ikke alle af os. Dermed kan alle køre afsted hvornår man vil og kun se på det, som passer i dens kulturelle horisont.

Gruppen består af e guidekøretøj, 20 deltagerkøretøjer og en værkstedvogn. Alligevel er hver for sig ansvarligt for sit køretøj. Hver enkel har i forvejen fået en liste med alle reservedele, som skulle medføres.

Medarbejderen for reservedelen ved Mercedes-Benz i Flensborg har ved afskeden foræret mig en lille radio og andre reklamegaver. Idet kan man godt erkende hvor mange reservedele jeg har købt hos ham. Før har jeg ikke engang fået en kalender.

Til opdeling af gruppen (60% tyskere og 40% schweizer) og køretøjerne vil jeg fortælle over i en senere rapport.

Officielt begynder turen i Riga. Der vil vi også træffe alle de andre deltagere. Vi har allerede lært os at kende i forberedelseskursen, som kun varede 3 dage.

Der har vi underskrevet 15 Visa ansøgninger, 45 pasbilleder (vores fotograf var begejstret) og to rejsepas. Køretøjet blev bedømmt og vi fik tips, hvad der alt skulle blive monteret eller ændret.

Det er så banale ting som brændstoffilter med vandafskærer, fordi den diesel vi får på vejen, ikke altid er så rene.

De køretøjer som har Euro 6 Norm har de største problemer (desværre er mit inkluderet). Fordi vi tager gennem lande, idem der ikke engang findes en oversættelse af det tyske ord ”Schadstofklasse” (=forureningsgrad), har vi derfor at gøre med meget dårligt og meget svovlholdig diesel. På grund af at Euro 6 køretøjer er meget sensibel og nervøs som en væddeløbshest, forventer vi også at vi får problemer med dieselpartikelfilteren, som ikke så godt kan lide svovl. Også højder på 4000 meter (som vi osgå skal igennem) kan Euro 6 diesel ikke lide ret meget. Ifølge Daimler må vores camper ikke være i disse højder i længere tid.

Bedre er de køretøje, som man ogsåkankøremedsmør. De er ligeglad hvad man hælder i tanken. Ellers er vi godt udstyret med vores camper. Firehjultrækken vil forhåbentlig også får os de steder igennem hvor andre stikker fast.

Vi har udstyret vores camper med alt, som man kan lave, AT-hjul, solceller, B2B-læsser, inverter, luftaffjedring, løft-støtteben, ekstra drikkevandstank osv. Også vi har værdigt os en tagklimaanlæg, som også kan drives med inverteret medens vi kører.

Da vi er undervejs i subtropiske områder med temperaturer omkring 40 Grader og mere dertil en meget høj luftfugtighed, tror jeg, at der godt at have denne. Et brusebad er ikke altid til gavn. Efter at du har tørt dig, er du fuld af svede igen.

Fortsættelse følger..

Opkørsel mod Riga, Letland

Litauen og Letland været medlem af EU siden 2004. Tyskland er ift. ca. 5 gange så stor som hver af de enkelte lande. Mht. indbyggertallet 41 gange så meget, 81 millioner til 2 millioner. Her betales med Euro (hvilket bare har nemmet at betale (I love it)) og også priserne (diesel 1,03€) er det samme som hjemme.

I alle supermarkeder kan vi nærmest finde tyske produkter. I dag har jeg været i et byggemarked i Lettland. Udvalget er enorm – det skulle Bauhaus gerne følge med på.

De kører samme biler som vi gør, har nye gader, moderne huse og en god infrastruktur. O.k., nogle huse og gade har man stadigvæk en østblok-feeling. I 10 år vil disse lande forandre sit udseende og form og se ud som vores.

Men netop diskussionen mht. kontroller ved grænserne, er det godt at se hvordan tidligere østblok-lande har nået frem til at klare sig uden kontroller. Man kører fra det ene land i det andet uden at bremse. Det giver mod, at resten af EU igen tror på sine kræfter.

Opkørslen til Riga har været i egenregi. Vi tog færgen fra Kiel til Klaipeda i Litauen. Der er vi kørt langs kysten til Lettland og videre til Riga. De to lande har en god kyste og mange smukke sandstrande som på Sylt, kun uden kurafgiftskontrollør. Delvist bliver disse også rivet.

Stranden har super fin sand uden sten, muslinger og tank. Netop som i en brochure. Dem, der er ravsamler, er det her det rigtige sted.

Man skal stå op tidligt, ellers er stranden allerede udtømt af alle samlere. Birgit har også fundet nogle stem, som ikke engang har været for lille. Desværre er rav ikke så værdifuld, ellers ville jeg havde vækket hende allerede kl 4 om morgenen. Vi har også besøgt Ventspils. Flenborgerne vil godt nok huske det tidspunkt, da vores kommunale værker i et Joint Venture har mistet 3 millioner Euro.

Letland´s hovedstad er Riga, en metropol med 700.000 indbyggere, fra dem 60 %. Lettland har været uafhængig, blev så indtaget af Sverige, så igen uafhængig og 1942 fra Russerne optaget. Først siden 1989 uafhængig. Hvad det angår er russerne ikke særlig godt set.

Riga har været en hansestad og bliver grundet sin Jugendstil-huse også bliver kaldt for det østlige Paris. Ifølge turistføreren ligger den gennemsnitlige indkomst på 2.300 €, priserne til boligleje i normale beliggenheder ved ca 500 €. Fødevarer i billige.

Et kilo kartoffler koster 15 cent, hvedebrød 80cent og en iskugle 40cent (i Riga-City ligger turistprisen på 1,20€). Selvfølgelig findes der også den anden side med dyre restaurants, udsøgt boutiquer og smukt formet luksusbiler. Det er en meget ren by med mange velplejede parkanlæg.

Grænseovergangen til Rusland og farten til Moskva

Den 01.09 er vi kørt fra Riga over Estland og indrejst til Russland. Grænseovergange er for os, som er vandt til Europa, lidt som kræver tilvænning. Indtil vi har fået alle 22 køretøje over toldstedet, er der gået 5 timer. Ved det er mine fordele ikke bleven bekræftet. Grænsebetjenerne var venlig, kunne endda smile og ville få os over i en kort tid. Til dels kunne de tale tysk og der findes også tyske formularer. Det er i hvert fald en fordel, da vi slet ikke kan finde ud af kyrrilisk.

Der findes denne vittighed: ”I Russland findes bjørne og dårlige gade. Bjørnen har jeg set, men gaderne?” Altså, hovedgaderne er godt til rigtig godt. Sidergadene har nået at få mælken rystet til smør. Til gengæld er det en fornøjelse at tanke. Godt nok løber displayet af stationen så hurtigt, at man slet ikke kan erkende tallene (1 liter koster 39 rubel). Men omregnet koster en liter kun 54 cents. Supermarkeder har åbent alle dage. Fødevarer er meget billigt (10 æg koster 45cents). Vi har været på indkøb søndag formiddag.

Jeg har ikke kun lagt fødevarer på båndet, men også øl. Det blev taget ned og bragt væk igen af personalet. Er vi for ung? Fordi vi heller ikke kunne forstå damen, var vi lidt irriteret. Senere har vi fået at vide, at man kun må købe alkohol mellem kl 11:00 og 20:55. Men ellers er regalerne lige så fyld som hos os.

EU sanktionerne kan man ikke bemærke. Der findes alle varer og det endda i en utrolig bredt mangfoldighed. Mænd har kun en forventet levetid på 58 år.

Mon det er vodka´s skyld eller et farligt arbejde, kunne vi ikke finde ud af. Men der foregår en forandring i samfundet. Ungdommet lever meget sundere og drikker meget lidt op til slet ingen alkohol om ugen, men i weekenderne…

Moskva

Moskva er en megacity. Utrolig stor, netop som alt andet her i Russland. Gaderne i Moskva har 4-5 spor og er sinsygt fuld. 15millioner indbyggere (i sammenligningen er Hamborg kun en lille forstad). Som overalt i Russland ligger det nye og det gamle tæt sammen. Enten er huset ny eller gammel og forfaldet. Også gaderne er nye eller lappet med tjærefelte. Byen er meget rent. I selve Metro ligger der ikke engang en enkelt cigaretskod.

Desuden ligner Metro ikke som hos os en banegårdshal, men til dels blev der sat op meget kostbar kunst, marmor, mosaik osv. Omregnet koster en fart her 0,80 €. Med denne billet kann man så køre et døgn, ligemeget hvorhen. Ellers er Moskva moderne (kvinderne har netop lige så mange hul i bukserne som hos os), larmende og hektisk. I Russland hedder det ”Moskva er ikke Russland”.

Opkørsel mod Volgograd (før Stalingrad)

På vej mod Volgograd har vi sovet i en kosakby. Der blev vi inviteret til en anden typisk måde at spise i en sammenkomst om aftenen med indbyggerne. Til denne har de klædt sig ud og tog deres gamle uniformer og folkedragter på.

Den foroven nævnte sammenkomst bestod af selvbrændt vodka (60% plus X). Dertil mixer de æbler og bananer. Dejligt. Problemet med denne brændevin: den havde på en eller anden måde en slags detonator.

Pludselig blev fødderne ”trukket fra” under en selv. Nogen deltagere havde problemer med at kunne finde deres køretøj igen. Vi blev optaget at være en Kosak.

Ritualet til dette var, at drikke et glas vodka fra en sabel. Vi har ganske vist indbyrdes ikke forstået noget som helst, men kunne herlig underholde os.

I Volgograd drejer det sig meget omkring slagten ved Stalingrad. Vi har set på soldaterkirkegården, idet navnene fra soldaterne blev foreviget i stentavler. Når man så ser ens efternavn, er det en meget trykkende følelse.

I byen havde vi en rejsefører, der hedder Olga, selvfølgelig dette navn . Hun var 1,50m stor og læste germanistik. Hun kunne snakke så hurtig, at vi gav hende navnet ”Stalin-orgel”.

Hendes yndlingsord ”total erbitterte Kämpfe“ (=total forbitret kampe) har vi næsten hørt 1000 gange. Der findes et mindested til slagten om Stalingrad med en æresvagt og dens ”mor fædreland”, som er ligeså stor som frihedsgudinden i New York.

På grund af at byen blev ødelagt under krigen, findes der her, i modsætning til Moskva, ingen gamle paladser eller huse.

I må forstå mig korrekt, husene, som vi har set er gamle allerede, men de har mere en elementbyggeristil. Byen ligger jo ved Volga, men kun på den ene side. Volgograd har en længde på, følg med, 100 km. Det er utroligt, men vi har stået på en hotelparkeringsplads og er kørt 75 km ud af byen.

I den næste rejserapport kører vi så til Kasachsan og Usbekistan. Så vil jeg rapportere over utrolig dårlige gader.